På sin ferd gjennom Norge, som ledd i å skrive et stort verk om Norges historie, står historikeren Gerhard Schøning i 1773 og skuer ut over landskapet på Stadbygda i Rissa. Han er overveldet over synet av de mange gravhaugene som ligger på rekke og rad langs fjorden, så langt øyet rekker. Han teller til sammen 78 gravhauger. Av dette slutter han «…at Stadsbygden har i gamle Dage havt store og berømmelige Mænd, deriblant Konger og Jarler, til Bedboere. Paa dette kan man ei tvile, naar man betragter de mange Alderdommens Mindesmærker, der endnu findes, af anseelige Kiæmpe-Haue, Bautasteine, gamle Skibs-Stader hvorom nå skal gjøres regnskap».

I regnskapet for gården Rein skriver han i sin reiseskildring; «Paa denne Gaards Marke, ligge først 2de runde Høie, paa Brinken af den høie her værende Havbred, hvilke nu ere for det meeste udpløiede. Mellem dem ligger en aflang ditto: men østenfor dem, og sønden for Rein, staaer, på bemeldte Brink, en stor Bautastein. Strax oven og østenfor denne Steen, paa en temmelig høi Bakke, ligger en anseelig høi og meget stor Steenrøse, eller Kiæmpe-Haug, af sammenkastede Steene, 131 Skridt i Omkreds, i Sør omtrent fra hvilke, på en Banke, ligger en anden mindre, af Steene sammenkastet Høi, som kan sees langt fra. Nogle Skridt fra bemeldte store Kiæmpe-Haug, ligger en anden næsten liige saa stor Høi, men med Jord betakt, med en mindre noget langagtig Høi, imellem begge, norden for bemeldte Bautastein; og i en desse 2de store Høie maae den ligge begraven, til hvis Erindring denne Bautastein er her bleven opreist».

I 1773 lå fremdeles 8 gravhauger på gården Reins marker. I dag, når vi skuer utover jordene på gården, ligger 2 markerte gravhauger tilbake. De andre er utvisket eller helt fjernet gjennom årelang pløying av innmarka.